Mournful Gust - The Frankness Eve (CD)

gothic doom death, BadMoodMan Music, BadMoodMan Music
533.33 Р
Price in points: 800 points
BMM. 011-08 x
Out of stock
Mournful Gust - a well known Ukrainian group come back with a new album after an eight-year break! The debut album was issued in 2000 on MC and has been rereleased on CD in 2005 by Soyuz/Metal Agen. Today the group comes back with the new material, combining such styles as: gothic metal, death/doom and elements of the European folk-music. The sated melodies are filled with parts of live flute. The voice of the vocalist (known from his work with Autumnia) transfers a rich palette of feelings and experiences, which have been put in pawn in the English-speaking lyrics, passing from clear singing, to growl. The addition of a 24 page booklet makes this disk a unique eye catcher with pit art.

Tracklist:
1 A Pain To Rememeber 9:18
2 It's Our Own Tragedy 4:50
3 To Your Deceits...Again 4:49
4 From Illusions And Jealousy 8:39
5 The Cold Solitude 6:53
6 With Every Suffering 7:44
7 Honey For My Wounds 2:35
8 Recover Me In Sores 5:20

Artist:
Mournful Gust
Artist Country:
Ukraine
Album Year:
2008
Title:
The Frankness Eve
Genre:
gothic doom death
Format:
CD
Type:
CD Album
Package:
Jewel Case
Label:
BadMoodMan Music
Cat Num:
BMM. 011-08
Release Year:
2008
Country Of Manufacture:
Russia
Review
Executioner Zine
5.75/10

Desde la fria y lejana Ukrania vienen estos Mournful Gust para presentarnos "The Frankness Eve" su segundo trabajo completo desde que formaran la banda en el año 2000. Sinceramente no había oido hablar de esta gente hasta que me tocó reseñar este álbum que diciendo verdad me produjo malas vibraciones a primera vista.

Referente a lo comentado más arriba reconozco que me puse "a la defensiva" con esta banda antes de escucharlos. Me explico, por la presentación del disco temí estar ante otros abusones del teclado y la voz femenina en plan ópera, algo que aborrezco profundamente. Por suerte resultó ser algo distinto de lo que me imaginaba. Estos tios vienen a hacer una especie de mezcla de Doom altamente melódico con influencias progresivas en ciertos momentos (hay partes en que recuerdan vagamente a los Suecos Opeth, por algunas progresiones y el registro vocal de Vlad que cuando gruñe se asemeja al del señor Akerfeldt). Pero lejos de practicar un estilo similar al de Opeth estos Ukranianos se adentran mucho más en la melodía, suenan Románticos, tristes, clásicos, más "fáciles" de escuchar pues la multitud de arreglos tanto clásicos como de corte más Folk pueden entrar por los oidos de público más "estandar".

Todo este conglomerado melódico va acompañado a lo largo y ancho del disco de un duelo vocal, por una parte tenemos la más gutural propia del Death Metal y por otro una limpia que sin llegar a ser mala no termina de convencerme, me suena demasiado típica y no es que el tipo sea Placido Domingo ni mucho menos.

No creo que haya ningún instrumento que destaque por encima de los demás, los riffs de guitarra son típicos, muy del montón, así como la batería simple y lenta aportando intensidad con el doble bombo en las ocasiones que así lo requieren. Si hay algo que me haya gustado son algunas melodías que sin ser nada innovadoras están guapas, tanto a cargo de la guitarra en forma de solo como en el teclado o las flautas. Eso sí, la producción correcta y la presentación muy cuidada con un excelente libreto de papel grueso de calidad en donde veremos todas las letras así como unas cuantas fotos. Correctos, pero muuuuy típicos.

Author: Luctus
http://www.executionerzine.com/plantillacritica.php?id_critica=1300&pageno=1&letra=M
Review
Metal-Norge
5.5/10
25.03.2009

Ukrainsk doom er ikke hverdagskost, men under det lugubre navnet Mournful Gust skjuler det seg et band som har noen års rutine innen sørgmodig standard doom av den britiske standarden. Ikke så utviklet og bra, men fortsatt er dette akseptabelt nok må det sies.

Bandet ga ut sitt første album akkurat når vi gikk inn i et nytt årtusen, og det har altså tatt dem over åtte år å få ut denne oppfølgeren. Men sånn er det iblant, det er nok ikke lett å gjøre seg bemerket med denne typen musikk når man kommer så langt øst i Europa. Men ja, som album er "The Frankness Eve" helt greit, det er litt vel dramatisk i gata til My Dying Bride imellom, og man hører mange tilnærminger mot nettopp dem. Men låtene holder likevel vann, og der de bruker clean vokalen i mere utstrakt grad så klarte jeg å venne meg til den og faktisk like den også.

Så for all del, Mournful Gust var mye bedre enn der forventningene lå, da dette selskapet som gir dem ut slipper mye rart om dagen og det er ikke ofte band klarer å overbevise meg om deres eksistens. Så velbekomme den som vil sjekke dem ut.

Author: haavard
Review
Friendhof
6/10
16.11.2008

Mournful Gust es una banda de Doom proviniente de Krivoy Rog en Ucrania que practica el Doom de finales de los 90 en la onda de Silentium, Solsticium, Theatre of Tragedy o Tiamat (del principio), Sentenced y Pyogenesis.
“The Frankness Eve” es el primer trabajo de este sexteto, el cual lo forman ocho temas en los cincuenta y pico minutos que dura.
Mournful Gust nos ofrece un Doom lento, con temas largos de muchos cambios. Una música muy melódica con destellos románticos y melancólicos, cadencias de guitarras con riffs constantes muy trabajados y muy limpios, solos de guitarra propios del Heavy Metal, baterías lentas, teclados con influencias góticas, pianos, flautas en la onda de los primeros trabajos de Lacrimas de Profundare y cellos. También guitarras acústicas en algunos trozos, voces guturales y cantadas, muy parecida a la voz del cantante de los finlandeses Evereve.
En mi opinión este grupo es un pelín monótono, con falta de fuerza. Este estilo está un poco pasado de rosca, que si no tiene unas briznas de frescura, no tienen mucho que decir, nisiquiera aunque hubieran salido en el momento en el que el Gothic Doom tuvo su máximo apogeo, es decir, mediados y finales de la década de los noventa.
Si eres un enamorado de esa época y te van los grupos antes citados, no pierdas la oportunidad de escucharles.

Author: Azathoth
http://www.friedhof-magazine.com/criticas_detalle.php?id=1958
Review
Icon Music Mag
6.5/10

Om ikke navnet, tracklisten eller coveret avslørte det, så er det her snakk om doom metal. Våre venner i øst (BadMoodMan Music/Solitud Production, som er russiske) har massevis av gode og heller ukjente band innen sjangeren, og Mournful Gust er et av dem. Disse er da fra Ukraina.Her får vi også blandet inn smått symfoniske elementer, og et mer generelt death metal preg. Hele bildet er et av agresjon og melankoli, men ikke riktig så intenst som andre band innen sjangeren.

The Frankess Eve inneholder mange gode låter, og såpass mye intern variasjon at du nok ikke vil kjede deg. Det er kanskje en plate som også kan appelere til dem som liker doom stilen, men som synes den blir for treig og kjedelig. For den virkelige tunge tregheten man finner i band som My Dying Bride, er ikke fullt så tungt til stede her. Låtene inneholder så mange forskjellige segmenter, og de hopper hit og dit før du helt rekker å få den trykkende følelsen som mange, og meg inkludert, synes doom skal skape. Et treigt og tungt parti blir brått byttet ut med deathmetal, piano, mer symfoniske elementer, eller kanskje bare en mix av det, før du rekker å bytte underbukser.

2008 releasen til Mournful Gust er ikke ei kjedelig plate, langt i fra, men når de gikk for en såpass variert, agressiv og symfonisk stil, som nok fenger en hel del, tror jeg de mistet litt av det trykket som doom metal skal inneholde for mange. Jeg syntes aldri at det var ei kjip plate, bare tidvis litt vanskelig å plassere (nei, ikke som i å plassere innen en sjanger, fordi det er fullt mulig å høre på musikk uten å definere den utifra sjangergrunnlag, bare litt vanskelig å vite helt hvor de ville med albumet til en hver tid).

Author: Magnus H. Blystad
Review
Pavillion 666
6.5/10
28.10.2008

Mournful Gust est un groupe Ukrainien formé en 1999 et pratiquant un mélange de plusieurs styles: death, doom, gothique et folk. Bien qu'ayant 9 ans d'existence, le groupe n'a pas une très grande discographie. Le premier album de celui-ci se nomme « She's My Grief » et est sorti en 2000. Après six ans d'attente, Mournful Gust sort un EP intitulé « The Frankness Eve » qui n'est en fait qu'une mise en bouche de leur futur album possédant le même titre et que voici.

Un mélange de styles aussi opposés tel que le doom et le folk pourraient, s'ils étaient mal mélangés, donner une infâme bouillie sans queue ni tête. Or ce n'est pas le cas ici. La musique pratiquée par le groupe est tout à fait plaisante à l'oreille. Mournful Gust alterne parfaitement les parties death/doom avec quelques passages acoustiques, de la flûte et du clavier. Le tout se marie très bien et donne un ensemble homogène. Si cet album possède effectivement une touche death, force est de constater que celle-ci est extrêmement mélodique: les harmonies à plusieurs guitares sont légions. Amateurs de brutalité passez votre chemin car il n'y a pas une once de violence sur « The Frankness Eve », mais plutôt une grande souffrance qui, personnellement, ne m'a pas touché. De plus, la musique est majoritairement en mid-tempo ou lente. Point question de blast ici! Les meilleurs chansons de l'album sont pour moi : « A Pain To Remember », « From Illusions To Jealousy » et « The Cold Solitude » car elles reflètent à merveille la réussite du mélange de plusieurs styles censés être incompatibles les uns avec les autres.

Les musiciens possèdent un niveau plutôt correct, en particulier les guitaristes tant solistes que rythmiques. Le chanteur alterne voix death et voix claire. La production est assez bonne même si la basse semble avoir été oublier au mixage. Le tout sonne très death.
Bon comme vous pouvez vous en douter, cet album n'est pas parfait, loin de là.
Tout d'abord la voix claire: celle-ci n'est pas mauvaise mais elle sonne trop théâtrale à mon goût. Le chanteur en rajoute beaucoup trop. Ensuite, on pourra reprocher à l'ensemble de sonner parfois un peu trop mièvre. En effet, les mélodies à la guitare et à la flûte sont parfois un peu trop « gnangnan ». Enfin on pourra tout de même noter une certaine redondance au fil de l'album car les compositions possèdent toutes leurs lots d'harmonies à double ou triple guitares et de passages de flûte. De plus le fait que l'album soit toujours en mid-tempo n'arrange pas les choses.

Au final « The Frankness Eve » est un album correct mélangeant avec habileté des styles opposés et proposant une musique rafraichissante et originale mais qui peut parfois sembler assez linéaire du fait de la redondance des morceaux et du tempo quasi linéaire tout au long de l'album. Mournful Gust sort ici un cd intéressant mais qui ne marquera sans doute pas le petit monde du metal et encore moins le vaste univers de la musique.

Author: Aegis
Review
Hardsounds
6.9/10
14.10.2008

Dall'Ucraina un altro gruppo death/doom melodico e atmosferico sulla falsariga dei primi My Dying Bride. Già così potrei concludere la recensione perché avrei essenzialmente detto tutto.
I Mournful Gust arrivano alla seconda prova in studio per la Bad Mood Man (sub etichetta della Solitude Prod.) dopo l'album di debutto del 2006, e sebbene moltissimi problemi sono stati appianati (in primis la performance vocale del singer Vladislav Shahin) quello più cronico no, cioè la mancanza di indipendenza dai modelli a cui il gruppo si ispira.
Artwork e registrazione a dir la verità più che buoni per un'etichetta ambiziosa ma dalle poche risorse, quello che mi dispiace di più, il vero nocciolo della questione è che 'The Frankness Eve' si dimostra ancora troppo attaccato al cordone ombelicale dei primi MDB per poter brillare di luce propria e se in un album di debutto tutto sommato è permesso quasi tutto, non lo è alla seconda prova.
Mi sembra quindi strano a me per primo trovarmi di fronte ad un prodotto realizzato così bene esternamente, ma forse un po' vuoto internamente.
E al giorno d'oggi l'originalità è tutto...

Author: Gabriele "Anaconda" Frontini
Review
Deafsparrow
3.5/5
24.08.2009

Blame gothic metal bands and Napalm Records but every time I see a hot chick on the cover of a metal record I am almost certain the music within will suck huge and hairy elephant balls. In most of the cases, the beauty up in the cover is to blame for either sucking ass with their Celine Dion-like vocalisms or with their obsession for gothic fromage. Not in the case of Ukraine’s miserablists Mournful Gust though, whose sophomore album The Frankess Eve does not feature any gorgerous ladies at the mike. Plus, it doesn’t hurt that their puppy dog sadness and pitiful moroseness comes decorated with beautiful yet agonizing guitar melodies, rough and clean (yet surprisingly good) vocal lines, and a choice of garments which I don’t support. There is a lot of violin in this record, and yet, I am not bothered. There is even some flute, but believe me, you won’t feel like a pufter just by listening to The Frankness Eve. Somehow Mournful Gust’s folksy vibes ain’t that dividing
Review
Fobia Zine
7/10
18.09.2008

Vznik této kapely se datuje k roku 1999 na Ukrajině, odkud také všichni členové pocházejí. O rok později vydávají album „She’s My Grief“ , které je ještě na kezatách. V roce 2005 kapela podepisuje smlouvu s Metal Agen Records a znovu vydajívá „She’s My Grief“ , tentokrát již na CD. Nyní spatřilo světo světa album “The Frankness Eve“ vycházející pod hlavičkou BadMoodMan Music. Doom metal, jaký tahle kapela tvoří si velmi pohrává s lidovými motivy, kterých je na albu více než dost.

První „nářezovka“ začíná klasickým „hrrrrrrrrrrrrrrrrrrrrrrrrrrr“, který doprovází kytarová melodie lehce podpořená klávesami. Trochu mi připomíná skladbu My Love od Sins of Thy Beloved, ale vše se záhy mění a opět všechno spadá do depresivního rytmu. Po prvních minutách jsem si říkal, že skladba nemá co dál nabídnout, avšak mě následující minuty vyvedou z omylu a já jsem příjemně potěšen. Tato píseň je pro mne tou nejlepší na disku.

V další stopáži se objevuje flétna, které tvorbu koření skoro ve všech skladbách a zpříjemňuje poslech a rychle se tak zarývá pod kůži. Folkové prvky z alba přímo srší, všechno je takové skromné a teskné. Zpěvák spíše používá čistý vokál, než chraplák. Nedovedu si představit líbivé folkové melodie s brutálním chraplákem, který předvádí v úvodní skladbě A Pain To Remember. Zde musím vyzvednout perfektní práci bubeníka, která je znát
na celém albu. Hudebně je na tom kapela velmi dobře, nápadité a podmanivé nápady mě dostávají a já se s chutí zaposlouchávám do každé skladby. Pravdou však je to, že mi moc nesedí někdy až přehnané lidové melodie, které celkem rychle omrzí. Skladby A Pain To Remember, From Illusions And Jealousy a poslední Recover Me In Sores, patří k netvrdším a celé album tak zachraňují před nudou. Když si všimneme jejich umístění v playlistu, je vše hned jasné…

Author: Orbb
Review
The Streets
7/10
22.12.2008

Det har tatt lang tid for denne ukrainske sekstetten å få ut sitt album nummer to, uten at vi skal gå i dybden på det her. Det holder å slå fast at det ikke har vært forgjeves. De plasserer seg trygt innenfor sjangergrensene til Death/Doom-segmentet med alle de sedvanlige virkemidlene, pluss litt til. Musikalsk sett har de absolutt det lille ekstra som trengs for å heve albumet til de majestetiske høyder, med et rikt og klangfullt lydbilde. Orkestreringen er storslått med bruk av piano, strykere og fløyter som viktige bidragsytere. Melodiene er henrivende og man lar seg fort lokke med inn i tematikken og tekstene, sjøl om engelsken deres ikke er særlig stødig. Det kunne med stort hell ha vært mer growling enn det er akkurat nå, for den rene vokalen blir i overkant dramatisk på store deler av vers og refreng skiva igjennom. Fordelingen disse to vokalformene imellom har perfekt balanse på åpningslåta «A Pain to Remember» og det er da også det desiderte høyepunkt på «The Frankness Eve» med sin progressive tilnærming til riff og låtoppbygging. Alt i alt et meget bra album og et must om du er sugen på tristesse med et annerledes og friskt sound.

Author: Rune
Review
Metalfan
7.3/10
10.03.2009

Er zijn van die combinaties waarbij je je op voorhand afvraagt of deze ooit succesvol kunnen zijn. Wat te denken van deze: een band uit Oekraïne, al meer dan tien jaar actief, die op een volledig onbekend label pas haar tweede full length sinds 2000 uitbrengt, en nu bovendien weer zonder label zit? Oekraïne staat nu niet bepaald bekend als bakermat van de metal – of je moet een liefhebber zijn van vaak politiek dubieuze en meestal matig geproduceerde pagan black metal-bandjes. The Frankness Eve heeft de verwachtingen dan ook niet mee in eerste instantie.

Toch blijkt dit een aangenaam plaatje te zijn. Mournful Gust speelt geen black metal, maar een goed in het gehoor liggende combinatie van doom en death metal, waarbij de naam Novembers Doom meer dan eens door mijn hoofd schiet. Met name de lange, sterk opgebouwde opener A Pain To Remember en het eveneens vrij stevig klinkende With Every Suffering weten indruk te maken met hun prima melodieuze gitaarwerk en de sterke grunts van zanger Vladislav Shahin. De overige nummers weten dat niveau niet helemaal vast te houden (met name To Your Deceits…Again klinkt mij iets te ‘lieflijk’ in de oren voor dit genre), maar desondanks zijn ook dit absoluut bovengemiddelde nummers.

Een ander pluspunt is de productie. Waar veel Oost-Europese bands het niet zo nauw (willen of kunnen) nemen met een krachtige productie, komt Mournful Gust al een aardig eind in de richting. Het geluid is helder en ook de extra instrumenten (fluit en viool) komen goed uit de verf. Desondanks had de productie nog wel wat zwaarder gekund. Daarnaast klinken de cleane zangpartijen (die, naarmate het album vordert, steeds meer toenemen) niet overal even overtuigend. De grunts zijn daarentegen een stuk beter. Ook de gitaristen weten een goede indruk achter te laten met hun melodieuze, soepele gitaarwerk.

Concluderend kunnen we dus stellen dat Mournful Gust met The Frankness Eve eigenlijk een alleraardigst album heeft afgeleverd. Hoewel de muziek misschien voor de meeste doom (én death) metalfans iets te licht overkomt, zit het geheel prima in elkaar. Met een zwaardere productie en wat minder cleane zang zou deze band zich op termijn best wel eens kunnen gaan meten met het uitstekende Novembers Doom

Author: Rik
Write a review